Foredragsholder, præst og forfatter
Peter Kofoed Herbst (f. 1972), cand.theol. fra Aarhus Universitet (2000) og præst i Kronjyllands Frimenighed. Jeg er gift med Maria, far til tre børn og stolt bedstefar.
Siden jeg i 2001 blev præst har jeg været optaget af forholdet mellem teologi, hverdagsliv og ledelse. Siden 2013 har jeg været del af teamet omkring lederuddannelsen Arrow Lederskab, og har siden 2017 været daglig leder for arbejdet.
Jeg er passioneret for god formidling og optaget af, at det mærkes, at der er noget på spil i forkyndelse og undervisning, ligesom sammenhængen mellem troens gamle beretninger og den aktuelle hverdag ligger mig på sinde. På teologistudiet lærte jeg, at god teologi er kendetegnet af, at den giver mening, når du sidder ved en sygeseng eller et dødsleje. Det er der meget sandt og godt i, men for at kunne favne livet i dets helhed bør sætningen suppleres med denne påstand: God teologi skal kunne holde til frokostpausen om mandagen.
Peter Kofoed Herbst
Foredragsholder, præst og forfatter